Afsnit nr. #2 | Borgmesteren i hans fødeby anede ikke, hvem Joseph Pilates var
Okay, jeg indrømmer det: Jeg er lidt af en nørd, når det gælder pilates….
Jeg har læst Joseph Pilates’ to bøger, alle de interviews med ham, som jeg har kunnet støve op – og jeg har været til flere foredrag om ham…
Takket være to personer, har jeg fået endnu mere viden om Joseph Pilates, nemlig Lolita San Miguel, som er en af de blot to nulevende personer, som er blevet undervist af Joseph Pilates personligt samt Ken Endelman, producent af pilates-maskiner, og dedikeret researcher af pilatesmetodens historie.
Bl.a. takket være de to ved vi, at Joseph Piltates er født Mönchengladbach, at hans far var metalarbejder og dedikeret gymnast, og hans mor var naturopath (bruger naturens virkemidler til at regenerere kroppen).
Vi ved også, at han rejste til England og senere til USA, hvor han etablerede sig, og skabte en træningsfilosofi, der i dag dyrkes af tusindvis af mennesker i hele verden.
Borgmesteren i hans fødeby anede ikke, hvem Joseph Pilates var
Jeg har hørt Lolita San Miquel fortælle, at hun på et tidspunkt besøgte Mönchengladbach og fandt ud af, at indbyggerne i byen slet ikke anede, at de havde opfostret en så verdenskendt mand, så det fik hun lavet om på.
Et af hendes mest mindeværdige øjeblikke fandt sted den 7. maj 2011, da hun sammen med en stor gruppe Pilates-instrukøtrer placerede en mindeplade, der hædrer Joseph Pilates, på stedet for hans fødsel i Mönchengladbach.
Borgmesteren i Mönchengladbach, Norbert Bude, afslørede mindepladen i overværelse af andre embedsmænd såvel som af Wolfgang Pilates, der er i familie med det berømte bysbarn og stadig er bosiddende i byen.
I dag er indbyggerne i Mönchengladbach helt bevidste om deres berømte landsmand.
Lolita San Miquel er født i 1934, og jeg har hørt hende fortælle om Joseph Pilates, og jeg er også blevet undervist af hende ved flere lejligheder, senest i april 2019.
Hun havde undervist deltagerne på en heldags-workshop i pilates, inden, hun skulle undervise os i en time. Når jeg skriver ”os” var det et hold på ca. 100 deltagere fra hele verden.
Lolita San Miquel guidede os sikkert gennem de velkendte øvelser, og hvor var det en fascinerende oplevelse. Dels, at vi deltagere som kom fra hele verden, kendte de samme øvelser, og dels at hun kunne guide os fra en øvelse til en anden – uden nævneværdig forskel fra, hvordan jeg selv underviser mine deltagere i øvelserne. Jeg havde en oplevelse af, at være SÅ tæt på metodens udspring.
Dét var stort for en nørd som mig
Lolita San Miquel deler gerne sine oplevelser med Joseph Pilates. Hun gør det, fordi hun synes, Joseph Pilates fortjener denne anerkendelse – og det giver jeg hende HELT ret i.
Jeg ved, at rigtig mange danskere kan blive fri for rygproblemer, stress og andre skavanker, når pilates-metoden bliver en del af deres hverdag. Det er så lidt, der skal. Pilates-træning blot én gang om ugen kan gøre underværker for mange.
Det er grunden til, at jeg hvert år (siden 2011), uddanner nye instruktører på min pilates-uddannelse. På den måde giver vi så mange danskere som muligt, muligheden for at opleve pilates-metodens velgørende indvirkning på krop og sind, så de kan få en bedre hverdag.
Det er også grunden til, at jeg driver TROMBORG pilates- og yogastudio, hvor jeg sammen med et team af dygtige instruktører tilbyder personlig træning og ugentlig holdundervisning indenfor pilates (matwork og reformer) samt yoga.
LÆS OGSÅ: Afsnit nr. #3 | Fra syg og skrøbelig til anatomi-model
Om serien
Serien MANDEN BAG PILATES-METODEN er min hyldest til Joseph Pilates. Hans metode har gjort en stor forskel for mig. Du kan læse min personlige historie her.
Hver eneste dag gør pilates-metoden en forskel for tusindvis af mennesker verden over. Det er jeg taknemlig for at være en del af.
Samtidig er formålet med serien også, at minde os om vores historie. Ikke, at vi skal gøre præcis som Joseph Pilates gjorde, for tiderne har udviklet sig, og det samme gør vi. Det er i øvrigt helt i Joseph Pilates’s ånd. Han var selv en nørd, der konstant udviklede med henblik på forbedringer. Og det, synes jeg, er så superspændende.
Vi skal kende vores historie, fordi en metode uden historie er en metode uden rødder, uden fundament. Når vi kender vores historie, kan vi bruge den viden til at navigere med, og den er især vigtig, hvis vi vil have svar på spørgsmålet ‘hvem er jeg’ og ’hvad er pilates*.
HER finder du alle afsnit i serien MANDEN BAG PILATES-METODEN