fbpx

Afsnit nr. #3 | Fra syg og skrøbelig til anatomi-model

Joseph Pilates var syg og skrøbelig som barn. Han led blandt andet af astma og gigtfeber, men han havde en drivkraft og beslutsomhed, der fik ham til at overvinde disse udfordringer – og faktisk blev han en kompetent gymnast, bokser og artist.

Allerede som barn, var Joseph Pilates fascineret af at studere dyrenes bevægelser.

Hans far var dedikeret gymnast og ofte tog Joseph og hans bror Friederich med til træning. Hans mor var naturopath og brugte naturens virkemidler til at gøre kroppen rask.

Den indflydelse betød, at Joseph Pilates trænede sig ikke bare rask, men også så tonet, at han i en alder af blot 14 år, stod model for anatomiske tegninger.


Begrænser vi børnenes frie bevægelse?

Joseph Pilates var lidt af en rebel, og han var også meget direkte i sine udsagn. Måske lidt for bombastisk vil nogen mene. Men essensen er god, synes jeg.

For eksempel giver han i bogen ”Your health” læserne en opsang til, hvordan de begrænser børn i deres trang til bevægelse.

Han skriver:

”Både dyr og mennesker bevæger deres krop i alle mulige retninger – bevægelsesfriheden er altoverskyggende. Denne konstante trang til at bevæge sig, som babyer har, er blot en manifestation af en blandt mange naturlove – loven om bevægelse – som både dyr og mennesker lever efter, hvis de ikke begrænses.”

I bogen skriver han også:

”Det naturlige instinkt gør, at mødre i dyreriget, giver naturen mulighed for frit løb, så længe deres afkom ikke er i fare. Men hvis et af medlemmerne, af deres til tider temmelig store familier, ser ud til at være tilbøjelig til dovenskab og ikke har lyst til at “lege”, tøver dyremoderen ikke med at tvinge ungen til at bevæge sig, så dens muskler kan udvikles korrekt og styrkes gennem øget cirkulation af blodet. Hun vil endda gå så vidt, at hun med sin mund, griber fat i den “skyldige”, ryster og slipper den gentagne gange, indtil den ”dovne” reagerer på antydningen. Har du nogensinde set en kat og hendes killinger eller en hund og dens kuld?”, spørger Joseph Pilates

Også menneskebørn har lyst til at bevæge sig, og har et naturligt instinkt for bevægelse. De vender og drejer sig, griber om og holder fast i ting, som er inden for rækkevidde. De strækker sig, bøjer sig, bøjer arme og ben. Kravler på gulvet, leger i sandet eller på græsset, og så falder de naturligt i søvn.

Desværre begrænser vi børnene i frie bevægelser. Vi beder dem sidde stille og opret på en stol. I bogen udfordrer Joseph Pilates en hvilken som helst person til at sidde stille på en stol, uden bevægelse i en time.

”Inden længe vil du vide, hvad det betyder for et barn. Musklerne bliver korte og ”sover”, der er ingen, der kan slappe af i den stilling”. I stedet foreslår han, at vi lægger mærke til, hvad små børn gør helt naturligt. De sidder på hug, eller i squat på gulvet. De kravler på alle fire, de går som en bjørn eller kravler på hænder og knæ – alt sammen med til, at de udvikler musklerne i ryg, mave, ben og skuldre.

Og her, opfordrer Joseph Pilates forældrene til ikke at forstyrre denne proces, ved at ”tvinge” børnene til at gå eller stå, inden musklerne er stærke nok til, at de kan gøre det.


Hvad du har brug for

Også vi voksne har brug for at bevæge os. Vi har brug for variation i vores hverdag. Stå, gå, sid. Bøj, stræk, ræk. Ophold dig indenfor, gå udenfor. Brug hjernen, brug kroppen.

Jo mere, du kan mærke dig selv, jo mere kan du mærke, hvad du har brug for.

Den tager vi lige igen:

Jo mere, du kan mærke dig selv, jo mere kan du mærke, hvad du har brug for.

Og hvad mener jeg så med det?

Jo: Den ene dag, kan du ha’ brug for noget, den anden dag noget andet. Efter koncentreret arbejde i et stykke tid, har du brug for at kunne give hjernen en pause. Efter at have siddet, har du brug for at kunne bevæge dig.

Fordi vi er så meget oppe i hovedet, kan det være svært at mærke kroppen – det ER svært for de fleste.

Her kan pilates være værktøjet, der får dig fra hjerne til krop. Som Joseph Pilates sagde: Der skal være balance mellem krop, sind og sjæl.

Og det er jeg helt enig med ham i.


Jeg slap fri for …

Jeg slap fri af ugentlige migræneanfald og et begyndende stressnedbrud – ved at bruge pilates-metoden.

Derfor brænder jeg for at hjælpe andre til at opnå det samme.
Læs min historie her


LÆS OGSÅ: Pilatesmetoden – baseret på dyrenes naturlige bevægelser (afsnit nr. #4)


Om serien

Serien MANDEN BAG PILATES-METODEN er min hyldest til Joseph Pilates.

Hver eneste dag gør pilates-metoden en forskel for tusindvis af mennesker verden over. Det er jeg taknemlig for at være en del af.

Samtidig er formålet med serien også, at minde os om vores historie. Ikke, at vi skal gøre præcis som Joseph Pilates gjorde, for tiderne har udviklet sig, og det samme gør vi. Det er i øvrigt helt i Joseph Pilates’s ånd. Han var selv en nørd, der konstant udviklede med henblik på forbedringer. Og det, synes jeg, er så superspændende.

Vi skal kende vores historie, fordi en metode uden historie er en metode uden rødder, uden fundament. Når vi kender vores historie, kan vi bruge den viden til at navigere med, og den er især vigtig, hvis vi vil have svar på spørgsmålet ‘hvem er jeg’ og ’hvad er pilates*.

HER finder du alle afsnit i serien MANDEN BAG PILATES-METODEN

Træning i studio:

Træning online:

Pilates matwork-uddannelse

Pilates reformer-uddannelse

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg