TROMBORG BEVÆG

Pilates reformer-uddannelsen i Jylland

Bliv en fagligt dygtig og tryg reformer-instruktør

Næste hold starter 5.-6. marts 2027

Undervisning i Silkeborg

Lær reformerøvelserne i praksis med personlig vejledning

Små hold og tæt sparring

Du får tid til spørgsmål, feedback og individuel støtte

Gennemtestet siden 2011

Solid faglighed og praktisk undervisningserfaring

Certificeret pilates-instruktør

Stå stærkt fagligt, og få nye undervisningsmuligheder

JEG ELSKER AT SE MENNESKER UDVIKLE SIG

Velkommen til TROMBORG BEVÆG.

Noget af det bedste ved at uddanne Pilates-instruktører er at følge deres udvikling. At se dem blive dygtigere, få mod på nye udfordringer og opdage, at de kan mere, end de selv troede.

Og ikke mindst at opleve glæden og stoltheden, når de mærker, hvor langt de er kommet.

Og det stopper ikke dér. For hver instruktør, jeg uddanner, kan bringe glæden ved bevægelse videre til mange andre.

Det er dét, der driver mig.

Bente Tromborg
Indehaver og uddannelsesleder

Forestil dig at stå foran et reformerhold
og føle dig sikker på det, du gør

Du elsker at træne reformer og vil gerne give glæden ved træningen videre til andre.

Du vil gerne forstå øvelserne, kunne sammensætte et godt program og vide, hvordan du guider deltagerne gennem en reformertime. Og du vil gerne føle dig tryg ved at undervise – uanset om det er første gang, du står foran et hold, eller du allerede har erfaring som instruktør.

Det er det, du lærer på TROMBORGs reformer-uddannelse.

Forstå

Forstå øvelserne og kroppen

Planlæg

Lær at sammensætte dine egne reformertimer

Undervis

Bliv tryg ved at guide andre

TROMBORG s uddannelses ikon

FRA TEORI TIL PRAKSIS

Du omsætter det, du lærer, til praksis gennem 20 timers egen træning og 20 timers øveundervisning.

Her får du mulighed for at afprøve øvelserne, øve dig i at undervise og blive mere sikker i rollen som reformer-instruktør.

Det lærer du på pilates reformer-uddannelsen

Fra forståelse af øvelserne til planlægning og undervisning af dine egne reformerhold.

Pilatesmetoden og kroppen

Forstå principperne, anatomien, teknikken og reformerens funktion.

Øvelser og tilpasning

Lær øvelserne, og hvordan du varierer og tilpasser dem til forskellige deltagere.

Planlægning af reformertimer

Sammensæt programmer med god opbygning, variation, flow og timing.

Formidling og undervisning

Lær at guide tydeligt, observere deltagerne og bruge TROMBORGs egen formidlingsmetode, UUBMUS, så dine deltagere lettere forstår dine instruktioner.

Vejen til certifikatet – trin for trin

4 måneder til at udvikle dig som reformer-instruktør

Uddannelsen er fordelt over ca. 4 måneder, så du får tid til at træne, øve dig i at undervise og omsætte det, du lærer, til praksis mellem modulerne.

Dag 1

Du tilmelder dig

Du får straks en bekræftelse, og din plads reserveres til den opstart, du vælger.

3 uger før uddannelsesstart

De 5 grundprincipper

Du får gratis adgang til et online minikursus om de fem grundprincipper, der hjælper dig med at forstå pilatesøvelserne.

På uddannelsen

Lær i praksis

Du får 35 timers fysisk undervisning,  fordelt på 3 moduler, hvor vi arbejder med øvelser, teknik, programplanlægning og formidling.

Mellem modulerne

Træn og fordyb dig

Du får onlinemateriale og arbejder med 20 timers egen træning og 20 timers øveundervisning, så du bliver tryg som instruktør.

Til sidst

Certificerende prøve

Du afslutter uddannelsen med en skriftlig og praktisk prøve, hvor du viser din forståelse af pilatesmetoden og din evne til at undervise i reformerøvelser.

75 timers uddannelsesforløb

Du lærer både gennem undervisning og ved selv at arbejde med det, du har lært.

35

Timer

Undervisning og certificering

20

Timer

Egen træning

20

Timer

Øveundervisning

Du får også

Onlineundervisning
Ca. 1½ time fordelt på modulerne

Øvelsesvideoer
Adgang til uddannelsens øvelser på video

Uddannelsesmanual
Trykt manual på dansk

Personlig feedback
Individuel supervision på hold med maks. 10 deltagere

Næste pilates reformer uddannelse afholdes:

3 moduler · 4 måneder · 75 timer inkl. egen træning og øveundervisning

Modul 1

fredag, 5. marts 2027, kl. 10-16
lørdag, 6. marts 2027, kl. 11-16

Modul 2

fredag, 2. april 2027, kl. 10-16
lørdag, 3. april 2027, kl. 11-16

Modul 3

fredag, 28. maj 2027, kl. 10-16
lørdag, 29. maj 2027, kl. 11-16

Certificering

fredag 11. juni. 2027, kl. 10-12

Vælg din betalingsform:

10 månedlige rater

1.595 kr.

Samlet pris: 15.950,-

5 månedlige rater

3.045 kr.

Samlet pris: 15.225,-

En samlet betaling

14.500 kr.

Spar op til 1.450 kr. ved samlet betaling

Priserne er vist inkl. moms for deltagere på 30 år og derover.

Du vælger selv, om du vil betale hele beløbet på én gang
eller dele betalingen op i 5 eller 10 månedlige rater.

Din plads er sikret så snart din betaling er gået igennem

Har du spørgsmål vedr. uddannelsen?

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får om uddannelsen, certificeringen og det praktiske.

Nej, du behøver ikke have erfaring med reformertræning for at begynde. Vi anbefaler dog, at du prøver en eller flere reformertimer inden uddannelsesstart, så du allerede har en fornemmelse af reformeren og træningsformen.

Når du har tilmeldt dig, fortæller vi dig også, hvordan du kan forberede dig hos os, hvis du ønsker det.

Nej. Du kan tage uddannelsen uanset alder.

TROMBORG har uddannet pilatesinstruktører siden 2011, og vores deltagere har haft meget forskellig alder og baggrund. Den yngste har været 17 år ved uddannelsesstart og den ældste 72 år.

Det vigtigste er din lyst til at lære pilatesmetoden og til at undervise andre.

Uddannelsen kombinerer fysisk undervisning i Silkeborg med onlineundervisning, egen træningspraksis og øveundervisning mellem modulerne.

Den fysiske undervisning er fordelt på tre moduler. Her arbejder vi praktisk med blandt andet øvelser, teknik, programlægning og formidling, og du får mulighed for at øve dig og få individuel feedback undervejs.

Derudover får du ca. 1½ times onlineundervisning fordelt på de tre moduler samt adgang til uddannelsens øvelser på video.

Mellem modulerne arbejder du videre med det, du har lært, gennem egen træning og øveundervisning.

For at gå til den certificerende prøve skal du have:

  • gennemført alle tre moduler
  • gennemført mindst 20 timers egen træningspraksis
  • gennemført mindst 20 timers øveundervisning

Den praktiske erfaring er en vigtig del af uddannelsesforløbet. Gennem din egen træning lærer du øvelserne at kende fra deltagerens perspektiv, og gennem øveundervisningen får du erfaring med at formidle, observere og guide andre.

Du vælger selv, hvor du gennemfører dine trænings- og undervisningstimer.

Certificeringen består af både en skriftlig og en praktisk del og tager udgangspunkt i det, du har arbejdet med gennem hele uddannelsen.

Inden certificeringen udarbejder og indsender du et program til en hel reformertime for en målgruppe, du selv vælger. Her viser du, at du kan sammensætte en varieret og sammenhængende træning for hele kroppen og tilpasse den til deltagernes niveau.

På certificeringsdagen begynder du med en 45 minutters skriftlig prøve, som tager udgangspunkt i din forståelse af pilatesmetoden og dit kendskab til øvelserne og sammenhængen mellem dem.

Til den praktiske prøve underviser du i fire øvelser, som du på forhånd selv har valgt fra dit program. Derudover får du en øvelse fra modul 1, som du skal vise, hvordan du vil undervise i.

Gennem uddannelsen, din egen træning og øveundervisning bliver du godt forberedt på de forskellige dele af certificeringen.

Du behøver ikke selv eje en reformer for at tage uddannelsen.

Under uddannelsen kan du efter aftale benytte vores reformerstudio gratis til din egen træning. Du har også mulighed for at deltage på vores hold til en særlig uddannelsespris.

Har du brug for reformere til din øveundervisning, kan du leje vores reformerstudio på timebasis. Deltagerne på dine øvehold deltager til en særlig uddannelsespris.

Straks efter din tilmelding får du en bekræftelse, så du ved, at din plads på uddannelsen er reserveret.

Herefter får du de praktiske oplysninger om uddannelsen og om, hvordan du bedst kan forberede dig frem mod første modul.

Siden 2011

Erfaring fra både uddannelse og studioliv

TROMBORG har uddannet pilatesinstruktører siden 2011.

Bag uddannelsen står Bente Tromborg, som har mange års erfaring med at undervise i både fitnesscentre og aftenskoler og i dag driver TROMBORG pilates- og yogastudio i Silkeborg.

Det betyder, at uddannelsen ikke kun bygger på viden om pilates og erfaring med at uddanne instruktører. Den bygger også på mange års praktisk erfaring med det, der møder dig, når du selv skal stå foran et hold.

Hvordan tager du godt imod en ny deltager? Hvordan underviser du mennesker med forskellige forudsætninger på det samme hold? Hvordan bygger du en time op, så der er sammenhæng og et godt flow? Og hvordan skaber du en undervisning, hvor deltagerne føler sig set, godt guidet og har lyst til at komme igen?

For det kræver mere end at kende øvelserne at blive en god instruktør. Du skal kunne formidle klart, observere dine deltagere, tilpasse undervejs og samtidig bevare overblikket over hele holdet.

Den erfaring tager vi med ind i uddannelsen. Derfor arbejder vi ikke kun med øvelser, teknik og programmering, men også med selve undervisningen og din rolle som instruktør.

Her lærer du blandt andet UUBMUS – TROMBORGs egen formidlingsmetode, som giver dig en konkret struktur til at formidle øvelserne på forskellige måder, så du tilgodeser forskellige læringsstile og gør dine instruktioner lettere at forstå og følge.

Jeg uddanner én
– som bevæger mange

Det er en særlig glæde for mig at vide, at de instruktører, jeg uddanner, tager deres viden og bevægelsesglæde med sig videre.

Når en deltager bliver klar til at stå foran sit eget reformerhold, stopper udviklingen ikke dér. Nu er det vedkommende selv, der hjælper andre med at bevæge sig, mærke kroppen og opleve glæden ved træningen.

Og sådan når bevægelsen meget længere ud, end jeg selv kan.

Det er tanken bag TROMBORG BEVÆG:
Bevæg dig selv. Bevæg andre.

Bente Tromborg
Indehaver og uddannelsesleder