fbpx

Grunden til, at jeg underviser i Pilates, er, at jeg selv har haft mange positive erfaringer med det i mit eget liv. Det er noget af det, som jeg gerne vil dele med andre, da jeg bliver glad, når andre oplever det fantastiske, som pilates kan gøre for ens krop og sind.

Derfor håber jeg, at min historie kan inspirere flere til at komme i gang med at træne pilates.

Jeg var allerede aktiv

Inden jeg faldt over pilates, var jeg allerede aktiv. Jeg underviste i spinning, push, styrke, step, toning osv.

Som du nok kan gætte dig til, var jeg i super form, da jeg underviste hele tiden. Men det var som om, at der stadig var noget der manglede i min træning.

En dag faldt jeg over pilates på nettet.

Tilmeldte uddannelsen med det samme

Jeg var så fascineret af det, jeg læste om det, at jeg med det samme tilmeldte mig til en uddannelse i pilates. For ikke at være helt på bar bund til uddannelsen bestilte jeg nogle privattimer hos en underviser.

Allerede her kunne jeg mærke, at pilates var det helt rigtige for mig. Pludselig havde jeg det langt bedre i hele min krop. Det var pilates store fokus på hele kroppen, kombineret med den bevidste brug af åndedrættet, der tiltalte mig.

Da jeg læste om det på nettet, havde jeg godt læst om, at pilates træner hele kroppen og at man fik det bedre både fysisk og psykisk, når man trænede det.

LÆS OGSÅ: Lisette: Nu kan jeg gøre det jeg brænder for

Pilates går i dybden

Eftersom jeg oplevede alle disse positive ting ved pilates, læste jeg endnu mere om det, og jeg fandt ud af, at pilates er en helhedsoplevelse. Det var lige præcis det, som jeg kunne mærke på min egen krop, men det var alligevel rart at læse om, hvordan mange andre havde oplevet samme positive resultater ved hjælp af pilates.

De andre træningsformer, jeg tidligere underviste i, havde fokus på cardio-træningen, og styrkelse af de store muskelgrupper.

Pilates handler om meget mere end det. I pilates styrker du kroppen indefra og ud, du øger din smidighed, og du får en nærmest meditiav træning, fordi du også lærer at bruge dit åndedræt ordentligt.

Alle disse ting tilsammen giver en helhedstræning, som jeg aldrig havde forestillet mig, inden jeg prøvede pilates.

Det er grunden til, at jeg håber at flere og flere kommer får muligheden for at opleve pilates´gode indvirkning på krop og sind. Så de kan opleve de samme positive ting i deres liv.

Hjælp mig med min mission

For at kunne give så mange danskere som muligt, muligheden for at opleve, hvad pilates kan gøre for dem, kræver det, at folk kan tilmelde sig pilates i deres lokale fitnesscenter, aftenskole eller klinik. Det handler om, at folk får muligheden for at prøve pilates i det hele taget.

Det er hovedårsagen til, at jeg har startet pilates-uddannelsen, da jeg gerne vil have, at der kommer flere kompetente pilates instruktører. Hvis flere skal kunne dyrke pilates, kræver det også, at der findes en masse gode pilates instruktører, som kan hjælpe folk i gang. Sammen gør vi en forskel.

Samtidig er der ikke en bedre måde at tjene penge på, end at hjælpe andre mennesker med at få et bedre liv.

Min mission er, at flere og flere oplever de positive ting ved pilates. Det håber jeg, at du vil hjælpe mig med.

LÆS OGSÅ: Jeg havde det som en fisk i vandet, men så …


SKØNT DU LÆSER MED. Mit navn er Bente Tromborg, og jeg er uddannelsesleder på pilates-uddannelsen. Formålet med mine indlæg her bloggen er at inspirere dig og andre læsere til at finde indre ro, frihed og overskud.

Samtidig kan du gennem mine blogindlæg lære mig bedre at kende, og på den måde finde ud af om pilates-uddannelsen er dit næste skridt.

Ses vi? Det ville være mig en fornøjelse at hjælpe dig med at styrke dit helbred OG lære andre til det samme!  >>Tilmeld dig mit nyhedsbrev her<< , så får du samtidig adgang til minikurset Sådan underviser du andre i pilates, selv om du ikke er instruktør (endnu): 5 simple øvelser, du kan praktisere med det samme.

Kærligst
Bente <3


Træning i studio:

Træning online:

Pilates matwork-uddannelse

Pilates reformer-uddannelse

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg