fbpx

Afsnit nr. #4 | Pilatesmetoden – baseret på dyrenes naturlige bevægelser

Pilatesmetoden | Vidste du, at Joseph Pilates udviklede sin metode ved at studere dyr? Han observerede dyrenes bevægelser for at finde ud af, hvordan vi mennesker opnår deres naturlige måde at bevæge sig på.

Han bemærkede for eksempel: ”Musklerne skal fungere naturligt på samme måde som dyrene. Se en kat, mens den dovent åbner øjnene, kigger langsomt rundt og forbereder sig gradvist på at rejse sig efter en lur”.

Joseph Pilates var fascineret af dyr og brugte timer på at studere, hvordan de bevægede sig, og hvordan de udviklede sig aldersmæssigt. Han mente, at katten var det mest fascinerende dyr og mange af hans øvelser er opkaldt efter dyr, for eksempel sælen, svanen og elefanten.

Joseph Pilates skrev to bøger

”Your Health” i 1934, og ”Return to Life through contrology” i 1945.

I bogen ”Return to life” skriver han, “ægte rytme og kontrol observeres både hos husdyr og vilde dyr – uden undtagelse.”

Joseph udviklede en metode, hvor musklerne ikke bliver store og klodsede. I stedet er intentionen med pilates-metoden at styrke kroppen på en måde, der øger stabiliteten og skaber effektiv bevægelse – som hos en kat.

Når du dyrker pilates, får du en forbedret kropsholdning, forbedret balance og forbedret udholdenhed.

* * * * * *

Det var ikke kun dyrenes bevægelse Joseph Pilates lod sig inspirere af, også dyrenes naturlige instinkt nævner han i sin bog ”Your health”.

Han skriver bl.a. ”Ville dyrene kunne drage fordel af at skifte deres instinkt til menneskets måde at tænke på?” ”Eller ville mennesket kunne opnå fordele ved at erstatte den måde, vi tænker på, med dyrenes instinkt?”

Han fortsætter ”Vurderet ud fra begge parters fysiske tilstand: Hvis dyr og mennesker byttede deres instinkt og måde at tænke på, ville dyrene have byttet deres fødselsret med ”en sæk fyldt med rod” mens mennesket ville have opnået uendelig meget, i hvert fald, hvad angår fysisk perfektion”

Men han nævner også, at når man observerer et nyfødt menneske vil man kunne se, at hvad angår bevægelse er dyr og mennesker ens.

Regningen kommer senere

Ligesom Joseph Pilates henter jeg også meget inspiration fra dyrene og naturen, og jeg tænker, at vi gennem de seneste år, er gået meget imod naturen. Ikke bare i forhold til den måde, vi behandler naturen på, men også med mange kunstige indgreb. Min holdning er, at når vi går imod naturens orden, kommer regningen senere.

For eksempel, hvis vi sidder hele dagen foran en skærm, sidder ned i bilen på vej hjem, står op kortvarigt mens vi laver mad, sidder ned og spiser – og går ind foran tv og sætter os i sofaen.

Det er imod naturens orden – vi er skabt til at bevæge os og bruge alle de små, fine sener og muskler vi har i alle lemmer.

Regningen kommer hos de fleste i form af rygsmerter, hovedpine, nakkespænding, stivhed i kroppen….

Og blot en times pilates om ugen kan fjerne det meste… Det ved jeg, for jeg oplevet det på egen krop – og set det så tit hos mine klienter.

* * * * * *

Om serien

Serien MANDEN BAG PILATES-METODEN er min hyldest til Joseph Pilates. Pilatesmetoden har gjort en stor forskel for mig. Du kan læse min personlige historie her  

Hver eneste dag gør pilatesmetoden en forskel for tusindvis af mennesker verden over. Det er jeg taknemlig for at være en del af.

Samtidig er formålet med serien også, at minde os om vores historie. Ikke, at vi skal gøre præcis som Joseph Pilates gjorde, for tiderne har udviklet sig, og det samme gør vi. Det er i øvrigt helt i Joseph Pilates’s ånd. Han var selv en nørd, der konstant udviklede med henblik på forbedringer.

Vi skal kende vores historie, fordi en metode uden historie er en metode uden rødder, uden fundament. Når vi kender vores historie, kan vi bruge den viden til at navigere med, og den er især, hvis vi vil have svar på spørgsmålet ‘hvem er jeg’ og ’hvad er pilates*.

Derfor gør jeg det

Jeg ved, at rigtig mange danskere kan blive fri for rygproblemer, stress og andre skavanker, når pilates-metoden bliver en del af deres hverdag. Det er så lidt, der skal. Pilates-træning blot én gang om ugen kan gøre underværker for mange.

Det er grunden til, at jeg hvert år (siden 2011), uddanner nye pilates-instruktører på min uddannelse. På den måde giver vi så mange danskere som muligt, muligheden for at opleve pilates-metodens velgørende indvirkning på krop og sind, så de kan få en bedre hverdag.

Det er også grunden til, at jeg driver TROMBORG pilates- og yogastudio, hvor jeg sammen med et team af dygtige instruktører tilbyder personlig træning og ugentlig holdundervisning indenfor pilates (matwork og reformer) samt yoga.


LÆS OGSÅ: Hvor godt trækker du (helt ærligt) dit vejr? (afsnit nr. #5)


HER finder du alle afsnit i serien MANDEN BAG PILATES-METODEN

Træning i studio:

Træning online:

Pilates matwork-uddannelse

Pilates reformer-uddannelse

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg