Jeg bliver ofte spurgt: matwork eller reformer – hvad er bedst? Eller folk fortæller mig, “jeg bryder mig ikke om matwork” eller “jeg laver kun matwork.” Så hvad er mit råd?

Lad os begynde med at se på, hvad der gør dem hver især unik.

Det her gør matwork unik

  1. Matwork er flytbar. Du kan lave matwork næsten uanset hvor du er, og hvornår du ønsker det.
  2. Matwork er økonomisk overkommeligt. Du betaler typisk 65-75 kr. for en plads på et matwork-hold, mens du typisk betaler 110-140 kr. for en plads på et reformerhold.
  3. Matwork er det, Joseph Pilates skabte først. Det var starten på hans arbejde. Matwork forbinder dig med den største ressource vi har til rådighed – jorden. Det er fundamentet for alt.
  4. I matwork bruger du din egen krop til at skabe stabilitet og bevægelserne er mere åbenkædede (øvelser hvor hånden eller foden er fri til at bevæge sig). Det betyder, at du bliver nødt til at arbejde meget i din kerne for at holde din krop stabil eller mobilisere den under en øvelse.
  5. Matwork foregår mere i et flow. Fordi du ikke bliver afbrudt for at skulle flytte en boks, skifte en fjeder eller ændre fodbarens position. I stedet skal du blot fortsætte fra en øvelse til den næste.

Så hvordan er reformeren unik?

  1. Når vi træner i reformeren bruger vi mere modstand, fordi reformeren har fjedre. Disse fjedre giver modstand i begge retninger til hver øvelse. Så hvis du leder efter styrketræning, vil reformeren hjælpe.
  2. Hvis du har brug for mere støtte og mulighed for justeringer, er reformeren et godt redskab. Med reformeren har du en hovedstøtte, skulderblokke og en fodbar, så din underviser nemt kan se præcis, hvordan din krop bevæger sig.
  3. Der er flere øvelser på reformeren. Der er omkring 50 matwork-øvelser, og på reformeren er der ca. 250. Så det er en god hjælp til at skabe variation i din Pilates rutine.

Hvad er så bedst?

Det er vigtigt at forstå, at Pilates er bedst som et system. Hvis du altid har lavet øvelsen Hundred på måtten, vil den være anderledes at lave på reformeren, hvor du pumper dine arme med modstand (fra reformerens fjedre). Hvis du altid har lavet øvelsen Short Spine på reformeren med fjedre som hjælper dig, kan du sikkert forestille dig, hvordan det vil være at lave øvelsen uden hjælp fra reformerens fjedre. Du udfordrer din kerne endnu mere, når du skal lave øvelsen uden hjælp.

Deltagere, der kun dyrker den ene eller den anden form for pilates, udvikler sig ikke lige så meget, som deltagere, der dyrker begge dele. Hvad du lærer på matwork kan du overføre til din træning i reformeren, og hvad du lærer under din træning i reformeren, kan du overføre til din træning på matwork. Du opbygger nye forbindelser hurtigere og dybere, hvis du dyrker begge dele.

Og som udgangspunkt er det sådan, at den del du ikke “kan lide”, er oftest den del, du har brug for at gøre. Hvis du f.eks. er usmidig på baglårene, kan du måske ikke lide matwork, hvor vi i flere øvelser skal sidde eller ligge med strakte ben. Gæt en gang, hvad der hjælper dig med at blive mere smidig. Det gør matwork. Hvis du f.eks. ikke kan lide reformeren, fordi der er for mange afbrydelser (start, stop), kan det være fordi, du har svært ved skabe forbindelse mellem krop og sind, når du bliver forstyrret. Men gæt hvad der hjælper med det? Det gør de afbrudte rytmeintervaller på reformeren.

Så ja, begge dele er lige vigtige. Kan man i perioder have mere lyst til at dyrke det ene frem for det andet. Ja, helt sikkert. Men det betyder ikke, at man helt skal droppe det andet. Så udfordre dig selv til at udforske nye øvelser på måtten (matwork), eller prøv at gå til pilates i reformeren. Du vil opleve, at det hjælper med at udfordre din krop på en ny måde, så du kan gå dybere ind i arbejdet.

Rigtig god fornøjelse.


Leave a Reply

Your email address will not be published.