fbpx

En stor del af pilates handler om åndedrættet, og det er også en af de ting, du vil nyde stor glæde af i hverdagen. Det grundlæggende, du skal huske, når vi taler åndedræt, er, at for at ånde ordentligt skal du fuldende de dybe ind- og udåndinger. Tænk på at jo mere luft der går igennem dine lunger, jo mere energi har din krop at arbejde med.

Den vejrtrækning, du bruger under pilates, er meget anderledes fra din almindelige vejrtrækning, som ofte kendetegnes ved korte  ind- og udåndinger. Når du trækker vejret normalt, tager du korte indåndinger, som kun lige fylder toppen af lungerne, og du fylder dem altså ikke helt. Blodet iltes altså ikke optimalt og vi vil derfor have en øget mængde adrenalin i kroppen.

Lad os nu se på hvordan du skal trække vejret under pilates og et par øvelser til det.

Huskeregler for din vejrtrækning

– Hold aldrig vejret, din vejrtrækning skal have et stabilt flow.

– Inhalér gennem næsen for at rense luften.

– Løft ikke skuldrene når du inhalerer.

– Udånd gennem din mund med afslappede læber.

– Hold nakke, tunge og kæbe afslappet.

– Udånd helt, stop ikke halvvejs.

– Brug gerne omkring 5 sekunder på både ind- og udånding.

Åndedrætsøvelser

Lær dit åndedræt at kende. Du kan enten stå, sidde ned eller ligge helt ned. Sørg for at føle hver detalje i dit åndedræt. Hvordan bevæger dine ribben sig? Hvordan trækker du vejret, er det med brystet eller maven?

Ballon åndedræt. Forestil dig at der i bunden af din brystkasse er to balloner. De skal fyldes helt op, når du inhalerer, og når du ekshalerer, skal du tømme lungerne helt. Det vigtigste er, at du føler ballonerne, de skal fyldes helt op og ramme dine ribben både i siderne og bagerst, inden de tømmes helt.

Det var to meget simple øvelser, som er gode at begynde med.

De kan bruges på mange tidspunkter, og hvis du f.eks. har en lang togtur foran dig, hvorfor ikke tage dit headset på og bruge tiden fornuftigt?

Du vil opleve at være mere rolig og i balance efter øvelserne, selvom de måske kan være lidt hårde. Men de gør dig i stand til at udføre dine pilates øvelser bedre næste gang og med mindre besvær.

Hvordan bruger du åndedrætsøvelser i din dagligdag?

[content_box_blue width=”75%”][headline_arial_small
– – – – – – –

Vil du have det hele med?

►  Hvis du vil have det hele med, skal du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige HER

Træning i studio:

Træning online:

Pilates matwork-uddannelse

Pilates reformer-uddannelse

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg