fbpx

Ryggen & havearbejde

Det er den tid på året, hvor Moder Natur kalder os udenfor igen. Det er tid til at fjerne ukrudt, plante og rydde op, så vi kan nyde en dejlig have og se tingene blomstre og vokse.

Efter en lang vinter på sofaen, kan det være en udfordring for ryggen at kaste sig over forårets havearbejde. Og det er ærgerligt, for aktiviteterne i haven er en god mulighed for at få en sund start på foråret. Dertil er vi mange, der har brug for både frisk luft og nyder bevægelse i hverdagen.

Men du genkender måske følelsen i ryggen efter en weekend med havearbejde. Mange klager over, at deres ryg gør ondt! Og selvom jeg ikke kan love, at du helt vil være i stand til at undgå den mulige ømhed eller bevidsthed om nye muskler, når du starter i havesæsonen, er der nogle ting, du kan være opmærksom på, for at hjælpe med at holde din krop i balance. mens du graver, hakker, river og skaber dit uderum.

Pilates er det perfekte træningsprogram før, under og efter sæsonen, når det gælder om at fjerne, reducere eller undgå ondt i ryggen i forbindelse med havearbejde

Her får du fem tips til rygvenligt havearbejde:

Forebyg problemerne

Om du starter ”for sent» skal ikke hindre dig! Selvfølgelig er det en fordel, hvis du har god tid til at opbygge styrke, smidighed og kropsbevidstheden, som du kan drage nytte af, når havearbejdet kalder. Er du i god tid, lyder anbefalingen derfor kom i gang, og bliv ved. Mange af vores medlemmer i studiet, oplever at de nu har lettere ved havearbejdet, fordi de ikke får ondt mere, og fordi de har lært at lytte til kroppen, og holde pause, når kroppen beder om det. Det samme kan du opnå. Enten ved at træne i et studio/center, eller ved at følge undervisning online.

Brug din core MERE

Den styrker, du har udviklet, er afgørende, når du bøjer dig og arbejder i haven. Dine mavemuskler skal ikke kun arbejde, mens du graver, trækker og løfter, men de kan også støtte din lænd, Enår du f.eks. bøjer dig forover.

Koordiner dit åndedræt

Koordiner dit åndedræt med dit arbejde. Det er altid nemmest, og du vil have maksimal støtte til at yde på en udånding. Når du fjerner ukrudt i små totter, har du tid til det dybe og rolige åndedræt. Når du graver eller har andre mere krævende opgaver i spil, kan du bruge åndedrættet mere bevidst, så du puster ud, og derved aktiverer dine mavemuskler, der hvor du har brug for mere støtte og flere kræfter. Brug den bevidste brug af åndedrætter, som du kender fra pilates, til at understøtte din indsats, uanset om du fjerner ukrudt, graver, eller beskærer, og du vil blive overrasket over forskellen.

Lyt til kroppen

Gennem pilates-undervisningen har du oplevet, hvordan kroppen opbygger styrke og smidighed indefra og ud. Du har evnen til at vende opmærksomheden indad, og den kontakt du har opbygget, kan du med fordel overføre til havearbejdet. Kroppens er vores allerbedste instruktør. Den fortæller, når vi har brug for at tage en pause. Lyt til den. Stop, når nok er nok. Præcis som vi gør i studiet og online, når vi efter pilates- og yoga-øvelserne lægger os ned og nyder den afsluttende afspænding.

Afslut arbejdet med blide øvelser

Tag 15-20 minutters blide øvelser, når du er færdig. Jeg ved, du er træt; du har fået en træning! Der er masser af benarbejde involveret i de dybe squats. Dine hofter og ryg vil være stramme og trætte; derfor kan det være en lise for både krop og sjæl, at lade dig guide gennem pilates- eller yoga-øvelser, der løsner op. F.eks. pilates for hele kroppen, eller yin yoga, med blide stræk til dine muskler og dit bindevæv.

Vil du slippe for muskelsmerter fx i lænden, ryg og nakke?

Gør som Birgitte, meld dig ind i TROMBORG PLUS, hvor du får adgang til flere end 100 pilates- og yogaprogrammer a’ 15-60 minutters varighed.

”Fordelen ved at undervisningen ligger online er at den er fleksibel på tidspunkt – jeg kan afspille den, når den er uploadet og det passer mig”, fortæller Birgitte.

Træning i studio:

Træning online:

Pilates matwork-uddannelse

Pilates reformer-uddannelse

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg