På denne workshop stiller vi skarp på skulderpartiet og nakken. Vi går på opdagelse i, hvordan du kan styrke og mobilisere skulderpartiet og nakken ved at kombinere pilates og The Franklin Method.
Sammen bliver vi klogere og styrker vores fællesskab.
Workshoppen er designet specielt til dig, der er uddannet pilates-instruktør og underviser i pilates. Vi skifter mellem at opleve anatomisk teori på egen krop og overføre teorien til pilatesøvelser, som fokuserer på skulderpartiet og nakken. Birthe Brosolat forklarer anatomien på et letforståeligt sprog og på en visuel måde, som hun henter fra The Franklin Method. Vi overfører så denne anatomiske viden til pilatesøvelser, som stammer fra Body Control Pilates’ basic matwork repertoire.
Overordnet handler workshoppen ikke om at få mange øvelser. Den handler i stedet for om at få en forståelse for, hvordan skulderpartiet og nakken er skruet sammen, og hvordan du kan tage den viden og integrere den i en pilatesøvelse.
Dette er et meget powerfuldt værktøj. For hvis du forstår det overordnede princip omkring bevægelserne i skulderpartiet og nakken, så kan du overføre denne viden til alle de øvelser du vil. På den måde kan du få flere måder at undervise en øvelse på ved at variere fokusområde. Du kan nemmere spotte hvad problemet kunne være hos din deltager, og dermed rette op på det hurtigere og forhåbentlig mere vedvarende. Du får altså en udvidet værktøjskasse til at hjælpe dine kunder.
Efter workshoppen …
Har du fået flere værkstøjer til og en forståelse for, hvordan du kan hjælpe dine deltagere med at …
Workshoppen er en hel dag med fuld fokus på pilates. Sammen bliver vi klogere og styrker vores fællesskab.
Workshoppen afholdes lørdag d. 11. marts 2023 i TROMBORG pilates- og yogastudio, som ligger centralt i Silkeborg. Tilmeld dig med det samme, så du er sikker på at få en plads.
Programmet varer fra kl. 9 til 16.
Gæstelærer: Birthe Brosolat
Workshoppen undervises af Birthe Brosolat. Hun har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates. Birthe er certificeret fra Body Control Pilates i London i matwork og studio equipment på alle niveauer. Derudover er hun certificeret i The Franklin Method og fra ElasticStability. Hun er også tilknyttet Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.
For Birthe er kroppen og sindet på alle måder fascinerende. Hun trives med at få nye indsigter i og være nørdet om, hvordan kroppen og sindet er designet og hvordan de spiller sammen for at skabe god og effektiv bevægelse. I hendes verden skal bevægelse være sjov og få dig til at føle dig godt tilpas. Det er det, hun prøver at formidle i sin undervisning.
Birthe fokuserer på at skabe en bevidsthed om, hvordan vi bevæger os og, hvis nødvendigt, at skabe en forandring i den måde vi bevæger os på. Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse. Med udgangspunkt i The Franklin Method finder hun værktøjerne til at skabe bevidsthed og forandring i mange forskellige områder både indenfor og udenfor pilates, f.eks. i fascia-træning og neurovidenskaben. Birthe udbyder løbende workshops og kurser i pilates, fascia release og The Franklin Method.
Det skrev en deltager efter workshoppen
med Birthe Brosolat i 2022
Det skrev en deltager efter workshoppen
med Birthe Brosolat i 2022
Opdatering af din faglighed og det du giver videre til dine deltagere.
Ny inspiration og opdateret viden, som du kan bruge til din undervisning.
Det skrev en deltager efter workshoppen
med Birthe Brosolat i 2022
Det skrev en deltager efter workshoppen
med Birthe Brosolat i 2022
På denne heldags-workshop ser vi på, hvordan du gennem pilatesøvelser kan skabe mobilitet og styrke skulderpartiet og nakken.
Det får du med fra kurset:
Workshoppen er et tilbud til uddannede pilates-instruktører, uanset hvor du er uddannet.
Rabatten på 995 kroner forudsætter, at du er medlem af pilates-instruktørernes medlemsklub den dag arrangementet afholdes, og har været det i minimum 3 måneder
TROMBORG pilates- og yogastudio
Nygade 1C, 1. sal
8600 Silkeborg
Tlf. 2685 1863
CVR 25642430
Copyright 2019 – Pilates-uddannelsen – All Rights Reserved