Mange spørger mig, om jeg ikke har nogle gode pilates øvelser, som de kan træne derhjemme. Nogle gange har du måske ikke lige tid til at møde op på et pilates hold. Eller måske vil du bare gerne træne pilates hver aften, inden du skal i seng.

Jeg har fuld forståelse for, at du gerne vil træne pilates derhjemme. Det gør jeg også selv. Derfor har jeg besluttet mig for løbende at uploade hjemmetræningsvideoer på min Youtube kanal. På den måde får du gode pilates øvelser direkte hjem i din stue.

Her får du en af disse hjemmetræningsvideo. Hvis du vil være sikker på at modtage nye træningsøvelser, når de er online, kan du abonnere på min Youtube kanal, så får du altid det seneste nye.

Hjemmetræningsvideo

Du bliver guidet igennem denne træningsøvelse.

Det er ikke farligt at træne pilates derhjemme

Jeg har mødt mange, som er bange for at lave pilates derhjemme, og jeg har da også selv advaret mod, at du går i gang med at lave avanceret pilates øvelser, inden du har fuld forståelse for det. Men på min Youtube kanal har jeg udvalgt nogle simple pilates øvelser, som jeg forklarer ned i mindste detalje.

Jeg guider dig igennem din hjemmetræning, og derfor kan du trygt udføre øvelserne derhjemme. Selvfølgelig kan det ikke erstatte den træning, som du modtager i dit lokale pilates center. Men det er et godt supplement til træning i et center.

Du kan helt trygt træne disse øvelser.

Hvorfor skal jeg alligevel træne i et center?

Du skal stadigvæk træne i et center af mange grunde. Her får du trænet nogle af de pilates øvelser, som du ikke har helt styr på endnu. En instruktør guider dig igennem disse øvelser. De pilates instruktører, som jeg har undervist, lærer at sammensætte spændende programmer for dig, og derfor er variationen i et center høj. Det er sjovt og spændende at blive udfordret med nye øvelser.

Nogle gange kan det også være svært at motivere sig selv, når du træner derhjemme. Vi har mange ting, som vi føler, at vi hellere burde lave. Nogen gange er det også rart, at ens hjem blot er et sted, hvor du slapper af. Når du er til pilatestræning, er du helt på.

Men den afgørende grund til, at jeg anbefaler dig at deltage på et pilates-hold i det lokale fitness center, aftenskole eller klinik er, at instruktøren kan rette de fejl, du måtte lave.

LÆS OGSÅ: Kom godt i gang med pilates

Derfor skal du se videoerne som et supplement til din ugentlige hold-undervisning, der foregår live og med en uddannet instruktør.

Jeg håber, at du får glæde af denne hjemmetræningsvideo. Du må meget gerne dele den, hvis du fik glæde af den.

– – – – – – –

Vil du have det hele med?

►  Hvis du vil have det hele med, skal du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige HER


Leave a Reply

Your email address will not be published.