fbpx

Pilates og yoga er ikke det samme

Som træningsformer hyldes både yoga og pilates for mange sundhedsmæssige fordele. Lige fra at forbinde hjerne og krop samt nedbringe stress, til at udvikle fleksibilitet, styrke, kontrol og udholdenhed.

Men selvom de to træningsformer minder om hinanden, er der forskelle. Nogle af dem får du her:

 

Den mentale forskel

Mange forbinder de to træningsformer med mental træning. Både yoga og pilates fokuserer meget på åndedrættet, og hvordan øvelserne udføres. Her handler det ikke om tempo, som i mange andre træningsformer. I stedet gælder det om at udføre øvelserne korrekt.

Der er dog forskel på, hvordan åndedrættet bruges i henholdsvis pilates og yoga.

Et bevidst brug af åndedrættet giver pilates-udøvere oplevelsen af at gå fra hovedet ned i kroppen. Gennem den bevidste brug af åndedrættet oplever du, hvordan styrken og smidigheden opbygges indefra og ud. Samtidig skaber åndedrættet en naturlig rytme til en bevægelse, der i høj grad forbedrer effektiviteten og oplevelsen af træningen.

Indenfor yoga bruger man åndedrættet til at gå mere ind i øvelsen, og til at være med det, der er. Når du holder fokus på åndedrættet under din yogapraksis bliver det også nemmere at lukke af for tankemylder og være fuldt ud til stede i nuet.

Den fysiske forskel

Det er nok især på det fysiske område, at pilates og yoga adskiller sig fra hinanden.

Pilates er en træningsmetode, der bruger meget specifikke målrettede øvelser til at forbedre styrke, smidighed og kropsholdning. Der er særligt fokus på kernen (core). I pilates arbejder man direkte med sine muskler, og man er hele tiden i bevægelse.

Yoga er en fysisk praksis, som inkluderer meditation; at tage sig tid til at forbinde med krop, sind og ånd. Her kan man sætte tempoet ned i en travl hverdag og fokusere indad på sig selv. At yoga forbedrer din styrke, er nærmest et biprodukt af de fysiske øvelser, der udføres med henblik på at forene sind, krop og ånd.

Variation holder kroppen stærk

Har du lagt mærke til, at når du gentager den samme træning i lang tid, synes de fordele og resultater, du engang så, at blive mindre? Kroppen bliver nemlig fortrolig med øvelser og bevægelsestyper. Variation er en af de bedste måder at skabe udvikling og fremskridt, så kroppen holdes stærk og fit. Når vi kombinerer pilates og yoga, giver vi kroppen to forskellige måder at bevæge sig på. Det øger vores helhedstræning af kroppen. Derfor er det en fordel at skifte mellem træningsformer – fx pilates og yoga.

Forskellige bevægelser holder sindet åbent

Når vi holder os til én måde at gøre tingene på, begynder vi ofte at tro, at det er den eneste rigtige måde. Men når vi træder uden for det vante, og prøver nye og anderledes træningsformer, kan vi pludselig se øvelser og positioner med nye øjne. 

Hvis vi fx lærer at aktivere specifikke muskler i pilates, kan vi bruge det til at styrke vores yogaflows. Og omvendt: Når vi lærer vejrtrækning og mindfulness i yoga, kan vi bringe det ind i en pilates-øvelse.

Derfor skal du måske ikke tænke ”enten pilates eller yoga”, men i stedet ”både og”?

Hos TROMBORG kan du gå til begge dele – og faktisk kan du også dyrke pilates på to forskellige måder: Både matwork og reformer. Læs om forskellene her.

Se, hvornår du kan gå til pilates og yoga i Silkeborg

Vær også opmærksom på, at du kan få syv gratis dage på TROMBORG PLUS. Her finder du et væld af online træningsvideoer om både yoga og pilates. 

Træning i studio:

Træning online:

Pilatesinstruktør-uddannelse:

Sådan underviser du andre i pilates, selvom du ikke er instruktør (endnu):

Seneste blogindlæg

TROMBORG planten

TROMBORG-planten symboliserer, at vi henter inspiration i studiet, som vi kan bruge andre steder. Den er ganske særlig, fordi den forandrer sig alt efter, hvor

Læs mere »
TROMBORGs sorte citationsstegn

Flere indlæg