Et spændende efterår

I disse uger er der sæsonstart i hele Danmark. Hver gang jeg ser et opslag, der fortæller om nye hold, der starter snart, tænker jeg: Jaaaa, nu er der endnu flere danskere, der får mulighed for at opleve pilatesmetodens velgørende virkning på krop og sind. Det er så fantastisk at tænke på.

Varighed: 3:11

>> Download skabelon til din egen Oprydning-klar-til-nyt-proces

Oprydning – og så er vi klar!

Når jeg starter med noget nyt, har jeg ofte brug for at få ryddet helt op for at blive klar til det nye. Det har jeg også gjort ifm. med den nye sæsonstart, som også er aktuel for pilates-uddannelsen.

Jeg har f.eks. ryddet op på min nyhedsbrevsliste. De, der ikke længere var engagerede — enten fordi de havde fået en ny mail-adresse, og ikke længere bruger den jeg sendte til, eller fordi de ikke var interesserede mere, eller af en helt tredje grund ikke læste med — fik en mail tilsendt om, at de var meget velkomne til at blive, og de var også velkomne til at afmelde sig, hvis det ikke længere var aktuelt for dem at blive. Nogle afmeldte sig, andre genaktiverede deres abonnement og de, der slet ikke reagerede afmeldte jeg.

Det giver en helt anden energi, når man sender et nyhedsbrev, hvis man kan se, at de, der modtager nyhedsbrevet, er engagerede; at de er glade for at være en del af det her fællesskab. Derfor lavede jeg oprydningen.

Det her kan vi glæde os til

Da jeg var færdig med oprydningen, sendte jeg en mail til dem, der var allermest engagerede på nyhedsbrevslisten. Jeg bad dem besvare spørgsmål som “Hvad vil du gerne høre mere om i efteråret?”, “Hvad vil du gerne vide mere om pilates og om pilates-uddannelsen?” og “Hvordan kan jeg gøre en forskel for dig, så du kan få det endnu bedre?”

Det kom der en masse gode svar ud af, og de svar vil jeg tage afsæt i, når jeg laver efterårets program. Både når det gælder indhold til nyhedsbrevet, indlæg på bloggen, til Youtube, til Instagram og til pilates-uddannelsen.

Nye skibe sættes i søen

Den kommende tid rummer også flere nye tiltag, men jeg har lovet mig selv at begrænse mig, fordi det her skal være overkommeligt for dig at modtage, og det skal være overkommeligt for mig at lave. Derfor vil jeg slutte dette indlæg af med at sige:

Glæd dig til et spændende efterår – jeg ser frem til at dele det med dig.

>> Download skabelon til din egen Oprydning-klar-til-nyt-proces

Leave A Response

* Denotes Required Field